Info:
Nu får man muligheden og kan prøve seniordansen af og mærke den på egen krop. Seniordans skal opleves, ellers ved man ikke hvad det er, – hvad man går glip af. Derfor har vi til en start i samarbejde med Ældresagen Farsø, arrangeret et par hyggelige eftermiddage med dans, kaffebord og fællessang. På den måde håber vi, at en del får lyst at prøve seniordansen, så vi forhåbentlig kan samle et hold, der kan mødes med jævne mellemrum i fremtiden, og udfordre sig selv med dansens glæder, lyder det videre fra Rosa Skriver, der har startet Seniordans op flere steder i Himmerland, selv kommer hun fra Støvring.